Julie Abitz

Jeg har medvirket i Institut for Fremtidsforsknings seneste tidskrift om Fremtidens Byer, sammen med bl.a. arkitekt Vibeke Grupe og politiker Ida Auken. Kan ikke lave et direkte link til det elektroniske tidskrift (det kræver abbonnement) men læs artiklen her på siden eller hent den ned som PDF:Julie Abitz- Lykken findes i fremtidens byer

JULIE ABITZ: LYKKEN FINDES I FREMTIDENS BYER

Kæmpe boligblokke med solceller på taget, vindmølleparker og affaldssystemet gemt i underjordiske rør. Sådan beskrev arkitekter, ingeniører og pengemænd fremtidens by på en konference om grønne højhuse i Dubai. De berettede om nye storstilede projekter verden over- fra den Co2 neutrale by Dongtan i Shanghai til Masdar i ørkenen udenfor Abu Dhabi. Byer hvor affaldssystemer, transport, energi, vand og grønne områder er tænkt ned til mindste detalje. Byer der samtidig er helt fremmedgørende i alt deres skinnende futurisme.

Spørgsmålet er, om fremtidens byer kan skabe fremtidens mennesker? Det mener Dubais pengemænd tydeligvis. Og det er ikke først gang i verdens historie, at man med enorme byggeprojekter har forsøgt at forme og forbedre den menneskelige adfærd. I 1960’ernes Albanien ønskede man at modernisere landbefolkningen ved at flytte dem ind i moderne boligblokke. Efter moderniseringsprocessen tog viceværterne på kontrolbesøg. En vicevært berettede overrasket, at beboerne havde tilpasset deres landlige liv til de nye omgivelser. Grisene var flyttet ind på altanen og badekaret blev brugt til kulforsyningerne.

Men bliver vi borgere lykkelige af at leve i fremtidens byer, og bør lykke måske ligefrem være et krav til byplanlæggerne? Og hvordan hænger bæredygtighed og det gode liv sammen?

Fokuser på lykken

En bæredygtig by, er en by der er befordrende for menneskelig lykke. Det mener tidligere borgmester i Columbias hovedstad Bogota, Enrique Peñalosa. Ifølge Peñalosa er ingredienserne i den bæredygtige by der er befordrende for den menneskelige lykke muligheden for at bevæge sig og være tæt på naturen. At se og være sammen med andre mennesker og føle sig inkluderet.

Da han blev valgt til borgmester gik han straks i gang med at forbedre fortovene og gjorde byen lettere at bevæge sig rundt i til fods og på cykel. At skabe cykelstier og udvikle en cykelkultur var vigtigt for ham. Hver søndag bliver et 120 km stort gadenet lukket af for biler og bliver transformeret til cykelstier og markeder. Der er masser af gratis aktiviteter, som familier kan deltage i.

Han introducerede derfor også det hurtige bussystem TransMilenio, der har fået særlige busbaner at køre i og særlige trafiklys, som bliver grønne når en bus nærmer sig, sådan at bussen kan komme hurtigt rundt i byen. Dette billige og effektive bussystem og det gode cykelstinet gør det muligt for de fattige borgere at rejse til de steder, hvor jobbene er, og dermed er der via mobiliteten samtidig taget vare på en vigtig social opgave. Bogota er blevet en sundere og mere tryg by med større social integration og billig, bæredygtig transport.

At sociale relationer, mobilitet og motion og naturen gør os mennesker lykkelige er forfatter og debattør Tor Nørretranders helt enig i. Det der dog overraskede ham mest, da han begyndte at interessere sig for lykkeforskning var, at overraskelser skaber menneskelig lykke. Vores sanseapparat er indrettet på at opdage ting, der er anderledes end de plejer at være. Vi bliver glade når vi oplever noget nyt og overraskende. Og omvendt – jo mere kontrol, vi har over tingene, jo mindre glæde får vi, for så er der aldrig overraskelser.

En anden erkendelse var, at materialiteten betyder så lidt i forhold til at gøre os lykkelige. Det kan snarere få den modsatte virkning. En grund til at rigdom ikke gør folk så glade, som mange tror, er, at den får folk til at jage rundt for at nå den. Og det kan betyde, at man derved forhindrer en selv i at opleve små uforudsete ting eller lommer i hverdagen, som i virkeligheden ville være kilden til glæde. Det liv, hvor man hele tiden kører til grænsen, hvor man ikke har tid eller overskud til at tage imod en forstyrrelse, er derimod et liv, hvor man ikke selv bliver glad eller gør andre glade.

Lykke = bæredygtighed

Lykken er altså ifølge Nørretranders hverken gods eller guld men derimod at fokusere på de små ting i hverdagen, som, vi erfaringsmæssigt ved, bringer os glæde. Og det ligger ikke så langt fra det bæredygtige liv. Her er hverdagen vigtig, hvis vi vil forandre noget. At vi rent faktisk kan mærke os selv og tage bevidste, gode valg kræver overskud i hverdagen. Og det lille ekstra kan få betydning for om man tager cyklen på arbejde i stedet for bilen selvom det tager lidt længere tid eller vælger at lave maden selv i stedet for at købe den færdiglavet.

Men hvorfor handler de færreste mennesker så bæredygtigt? Da jeg for nyligt holdt en workshop i forbindelse med COP 15 var det tydeligt, hvor pressede mange mennesker føler sig, når de stilles overfor kravet om bæredygtighed. Diskussionen kørte på et højt abstraktionsniveau, for hvad betød det egentlig at vi i Danmark gjorde noget, hvis de svinede i Kina, og var det staten eller virksomhederne der skulle tage førertrøjen? Stemmerne var hævede og insisterende men følelserne kom først i kog, da en ung kvinde sagde, at hun altså ikke ville skille sig af med sin bil. Den var en livsnødvendighed for at kunne klare logistikken for hende som mor med tre små børn, der skulle frem og tilbage fra hjem til institution, til indkøb og hjem igen. Pludselig fik alle mærket efter, hvad de personligt var klar til at give afkald på i balancen mellem det gode liv og de miljømæssige korrekte eksistensgrundlag. Flere var frustrerede over, at de var pressede arbejdsmæssigt, og at tiden i hverdagen var knap. Selv dem der tidligere i diskussionen havde markeret sig som meget bæredygtige og bevidste følte sig slået ud.

Men hvordan er vi endt der, hvor vi ikke vil tage de valg for os selv, der (i hvert fald ifølge Nørretranders) gør os lykkelige og i stedet bruger kræfter på at spekulere på de ting, vi alligevel ikke kan gøre noget ved?

Hvorfor vil vi ikke give afkald på bilen, flyrejsen til Mallorca eller luksusvarerne med lang transporttid? Måske fordi de giver os de oaser af luksus vi ellers ikke finder i hverdagen. Vi vil leve det gode liv, når vi endelig har fri. Vi tænker, at det gode liv handler om at forkæle os selv med forbrugsgoder og rejser, men er det fordi det virkelig er vigtigt for os, eller ville vi være gladere med mere tid og færre eller bedre ting? Der er ikke en logisk modsætning mellem det bæredygtige liv og det gode liv.

Vi mennesker er simpelthen for intelligente til at tage affære i forhold til klimaet og i sidste ende overleve. Det er filosof Vincent Hendricks bud på hvorfor COP 15 gik i vasken. Han mener at vi har sat vores urinstinkter ude af funktion. Ellers ville vi have set faren og handlet på den sammen i stedet for at ende i abstraktioner, snak og forhandlinger.

Huller i byen

Så måske vi alligevel skulle hente hjælp fra byen, hvis vi ønsker lykke. Måske er byplanlæggerens  fornemste job at hjælpe os til at få kontakten tilbage til krop og hjerte og få overraskelserne ind i vores liv med byens gader som arena.

En by der taler til kroppen er en by med gode offentlige rum og en by, der er forholdsvis tæt, så den inviterer mennesket til at bevæge sig i den til fods eller på cykel. Først og fremmest er oplevelserne vigtige. Der er kommet mere og mere fokus på kunst i det offentlige rum, og det er en god udvikling. Desuden er tendensen til flere mobile events og musikarrangementer på gadeplan med til at sætte spot på nye områder og nye muligheder. Men det kræver visionært lederskab at sætte bæredygtighed og lykke på dagsordenen i verdens byer.

”Flyt Tivoli til Ørestaden og anlæg en park i stedet”. Sådan lød for to år siden SLA Arkitekters forslag til, hvordan København kunne markere sig som verdens førende klimaby og få en mere interessant bymidte. Tivoli er et af de mest kedsommelige steder i København, mener SLA Arkitekter. I stedet vil tegnestuen erstatte Tivoli med en CO2-absorberende grøn skov, der samtidig er én stor tagterrasse over et nedsunket byområde af butikker, hoteller og konferencelokaler med en bebyggelsestæthed, der svarer til brokvartererne. I Ørestad ville Tivoli yderligere kunne skabe mere liv med sine 4,5 mio. årlige besøgende. Dette forslag viser, hvordan det kræver radikale løsninger at sætte handling bag de politiske visioner om at skabe bæredygtige byer. Og det er vigtigt med provokationerne.

Tor Nørretranders mener at det er på tide at de danske politikere få øje på at tingene kan gøres anderledes. Det er vigtigt at oaserne – uanset om de er grønne eller tidsmæssige – bliver en prioritet i samfundet. Her må visionære politikere og planlæggere hjælpe mennesket med at gøre det der gør dem lykkelige. I dagligdagens superplanlagte trummerum er der stor fare for at mange af de overraskelser, som gør os glade forsvinder.

Københavns Fødevarefællesskab et godt eksempel på et bæredygtigt initiativ, der giver mig lykke. Det er en medlemsejet og – drevet kooperativ fødevarevirksomhed, der leverer økologisk, velsmagende, lokalt producerede og sæsonbestemte fødevarer til deres medlemmer og til den lavest mulige pris. Som medlem får man billige økologiske varer – hvilke gør det muligt at være bæredygtig, selvom man er en fattigrøv. Man skal tage en vagt 3 timer hver måned og skriver sig op til det inde på hjemmesiden. Man får både medindflydelse på sortimentet og driften og mærker den gode følelse det er at være en del af et hyggeligt og visionært fællesskab. Når man kommer og henter sin brune papirspose med grøntsager møder man ofte venner og bekendte. Nogle gange er der smagsprøver på de lækre varer, så man kan sætte sig en stund i sofaerne og nyde at hænge lidt ud. Da der indtil videre kun er åbent tre timer en dag om ugen emmer det af liv, da alle lige skal forbi og hente deres pose efter dagens gøremål.

Med forventningens glæde tager jeg troligt den lange vej fra min lækre arkitektegnede lejlighed ved havnen til Nørrebro for at hente lykkeposen. For hvad mon der er i? Indholdet af posen kan jeg vist tjekke på hjemmesiden, men overraskelsen er en stor del af glæden.

I stedet for alt for formgivne futuristiske byer har vi brug for huller til at vi som mennesker selv kan skabe. Kigger man sig opmærksomt rundt i verdens byer ser man flere borgere der myreflittigt er i gang med at skabe sig den bæredygtige by de ønsker sig.

I New York har man for længe siden forstået hvordan en grøn fælleshave i nabolaget giver både grøntsager, legemuligheder og rekreation for dem og deres børn i det hektiske storbyliv. I et slumkvarter i Nairobi har man på en gang afhjulpet affalds- og sanitetsproblemer ved at skabe komposteringshaver, hvor det organiske affald omdannes til kompost, der sælges og giver penge til at oprette og vedligeholde toiletter i kvarteret. Der er masser af lignende inspirerende eksempler derude.

De små bæredygtige valg i vores liv som at tage cyklen i stedet for bilen, købe gode økologiske kvalitetsvarer og færre forbrugsvarer spare på strøm og vand skal gøres til små gode oaser og oplevelser i det hektiske hverdagsliv.

Akademiet for overlevelse

Ønsker vi os bedre byer og mere lykkelige borgere må vi hver især og sammen tage et ansvar. Vi har brug for visionære planlæggere og politikere der erkender at lykke er en vigtig faktor i byudviklingen. Den nye stjerne indenfor ledelse og innovation Carl Otto Scharmer opfordrer til at vi skal begynde at bruge hjertet og intuitionen sammen med hjernen for at kunne komme nogle vegne med det samfund vi har skruet sammen. Det er den eneste måde vi kan lære og tænke ud af boksen og ikke gentage fortidens mønstre igen og igen. “Når vi innoverer, er vi nødt til selv at besøge steder, tale med mennesker og være til stede når tingene udfolder sig. Uden direkte forbindelse til situationens kontekst, kan vi ikke lære at se og handle effektivt” siger Scharmer.

Vi har brug for at træne i at tage gode valg og få gode vaner og her kan vi i høj grad bruge hinanden. Her kunne vi have glæde af et overlevelsesakademi til at hjælpe os med at træne de evner og redskaber vi har brug for, for at kunne klare fremtiden med klimaforandringer. Undervisningen vil tage udgangspunkt i at undersøge, hvad der gør dig lykkelig. Fokus vil ikke være på målet men på vejen derhen. Hvordan vi lige nu kan leve som vi gerne vil leve i fremtiden. Du vil få konkrete redskaber til at klare konflikterne, tage lederskab for dine visioner og kommunikere klart med kollegaer og venner.

Meld dig ind i akademiet for overlevelse i dag. Lær at blive mere bæredygtige eller få dine skolepenge tilbage! Første lektion er mandag morgen kl. 8.00 hvor der står vinterbadning på programmet.